Produktbeskrivelse
Anvendelse
De grå granitskærver af Norit-granit 8-11 mm. er grundet deres lille størrelse særligt velegnede til haveanlæg, gangstier og som pynt i havens krukker. De er særligt gode til at holde bede fri for ukrudt, og så minimerer de risikoen for fugtskader, når de lægges langs husets facade. Vi anbefaler imidlertid ikke de små granitskærver til indkørsler, da de kan sætte sig i dækmønsteret på bilen. Til indkørslen anbefaler vi i stedet Norit 11-16.
Når du modtager dine granitskærver, vil de være støvede. Det er helt normalt og skyldes blot støv, som stammer fra knusningen i stenbruddet. Efter en måneds tid med regn får skærverne deres rigtige farve. Derudover gør vi opmærksom på, at skærverne godt kan være dobbelt så lange som den angivne størrelse. Det skyldes, at skærverne altid måles på bredden, hvilket er en standard, der anvendes i hele branchen.
Produktdetaljer
Granitskærver er det slutprodukt, man opnår, når granit nedknuses. Det er et naturprodukt, og derfor kan du opleve, at der kan forekomme variationer i farve og tekstur. Granitskærver er meget populære og tilfører et tidløst og samtidig moderne udtryk til eksempelvis haven. Når mange vælger at anvende granitskærver i haven, skyldes det desuden, at de er vedligeholdelsesfrie og utroligt effektive til at holde ukrudt nede. Disse sortgrå Norit granitskærver har en mere grålig farve end vores Hyperite-skræver.
Produktnavn: Norit
Størelse: 8-11 mm
Hver bigbag indeholder 1000 kg, svarende til ca. 0,6 m³
Indholdet af en bigbag dækker ca. 12 m² ved et lag på 5 cm.